Afsoning uden for statsfængsler tager typisk afsæt i den såkaldte 'paragraf 78 anbringelse',
som
er beskrevet i straffuldbyrdelsesloven:
Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.
Alle disse 'afsonings-steder' er underlagt en række love og bekendtgørelser, der giver
begrænsninger i forhold til isolationsfængsling af børn, herunder, blandt andre,
’Magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge’,
som ikke tillader strafcelle isolation af børn under 18 år i mere end højest 2 timer hvis den unge er
anbragt i 'sikret regi' og op til 4 timer, hvis
den unge er anbragt i 'særlig sikret regi'.
Af andre relevante bekendtgørelser kan nævnes 'Genstandsbekendtgørelsen', 'Udgangsbekendtgørelsen',
'Disciplinærstrafbekendtgørelsen',
'Beskæftigelsesbekendtgørelsen', 'politihøring', 'Varetægtsbekendtgørelsen',
'Konfiskationsbekendtgørelsen',
samt adskillige andre bekendtgørelser og love.
Se 'links' sektionen til sidst i dokumentet.
Magtanvendelse:
Magtanvendelse kan være nødvendigt, og derfor er der også lavet en bekendtgørelse som afstikker
rammerne samt de detaljerede regler, både for de som kan have behov for at anvende magt og de
som bliver forurettet af denne magtanvendelse.
Derudover er der nogle lovpligtige indberetninger når det gælder børn og unge der har været udsat for magtanvendelse.
"Magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge" er udarbejdet til dette formål.
Magtanvendelse har vide grænser - helt fra det som før i tiden blev kaldt 'stuearrest' i hjemmet, og
som i loven kaldes 'midlertidig udelukkelse fra fællesskab', til decideret voldsomme fysiske
indgreb, nogle milde tilfælde med milde 'knubs', til nogle der kræver lægeindgreb og
lægebedømmelse og måske hospitalsindlæggelse af den unge.
Magtanvendelse er også, som nævnt, at foretage det vi kaldte stuearrest, og i dette tilfælde kaldet
'midlertidig udelukkelse fra fællesskab'.
Denne form for midlertidig isolation (på 'eget værelse') er ikke i direkte modstrid med
magtanvendelsesbekendtgørelsen, og faktisk heller ikke i strid med anden lovgivning (f.eks. serviceloven),
men kræver dog indberetning i visse situationer.
Aflåsning af
værelser om natten betragtes dog ikke som isolation.
Egentlig isolation i en strafcelle er klart begrænset i loven for børn under 18 år:
Fra magtanvendelsesbekendtgørelsen:
”Ved isolation forstås afsondring i aflåst rum i kortere eller længere perioder. Isolationen skal
være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 2 timer.
Der skal løbende føres tilsyn med et barn eller en ung, der er anbragt i isolation.”
M.h.t. særligt sikrede afdelinger er grænsen på højest 4 timer.
Denne lovgivning anerkendes i de fleste af kriminalforsorgens
institutioner hvor man har unge
under 18 år samt i de institutioner som er godkendt af kriminalforsorgen til at huse unge under 18 år
i varetægtssurrogat eller afsoning.
Desværre bruges lovgivningen ikke i ungeafdelingerne i kriminalforsorgens fængsels-unge-afdelinger.
Der mener man at de unge kun skal være underlagt voksenlovgivningen - straffuldbyrdelsesloven,
og man accepterer ikke magtanvendelsesbekendtgørelsen, selvom man i mange andre af
kriminalforsorgens institutioner forsøger at overholde den.
BEMÆRK:
Visse institutioner uden for kriminalforsorgen har dog så udarbejdet et system, så de alligevel kan isolere den unge,
uden at bruge strafcelle!
De kalder det for "Sektionering" og endog "Udvidet Sektionering".
Dette begreb dækker også over isolation af den unge, blot ikke i en strafcelle, og derved kryber
man så udenom magtanvendelsesbekendtgørelsen.
I praksis går det ud på at den unge ikke må omgås andre unge indsatte, kun personalet.
Den unge lukkes dog ikke inde i en strafcelle, men holdes isoleret fra de andre indsatte.
Dvs. den unge kan være i opholdsrum, i skolelokale, i værkstedslokale og andre steder,
når der ikke er andre unge til stede (hvilket begrænser bevægelsesfriheden betydeligt).
Ovennævnte kombineres ofte med isolering til eget værelse/celle, også om dagen.
Det gør det jo lidt nemmere for personalet (ironi kan forekomme her)....
Den unge har stadig krav på minimum 1 times frisk luft pr. dag, men det kan godt blive en logistik
opgave på visse af disse institutioner som slet ikke er bygget til at have isolations-sektioner for enkelt personer,
hverken indendørs eller udendørs.
Alt dette betyder i praksis at de unge under 18 år, kan straffes yderligere (udover det de
oprindeligt er straffet for), i mindre disciplinærsager, med op til 28 døgns
strafcelle isolation med 1 times frisk luft om dagen (det glipper i praksis ind imellem
med den friske luft afhængig af hvilke fængselsbetjente der har vagt.!).
OG, den unge får ikke mulighed for, per automatik, at få en beskikket forsvarer, inden den
lokale afdelingsleder _selv_ udsteder straffen for den forseelse som afdelingslederen
måske _selv_ har været med til at definere som en lokal regel via straffuldbyrdelseslovens
paragraf 67->74 vedrørende delegering af magt m.h.t. disciplinærstraffe.
At en og samme person er med til både at udstede regler og dømme fra selvsamme regler, var en
af de basale grundlovsparagraffer
der i sin tid blev nedskrevet - omkring magtfordelingen med
den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Den bruger man ikke altid i kriminalforsorgens ungeafdelinger i fængslerne!
Kriminalforsorgen benytter i forbindelse med straffe, det som de kalder for deres
'normalreaktionsskema for disciplinærstraffe'.
Den bruges dog både for voksne og børn. Man sidestiller voksne og børn selvom
magtanvendelsesbekendtgørelsen er meget klar omkring specielle hensyn når det drejer
sig om børn og unge under 18 år.
Straffuldbyrdelsesloven tager ikke hensyn til børn!
Normalreaktionsskemaet tager ikke hensyn til børn!
De mindre disciplinære overtrædelser og disciplinærstraffe er ikke defineret i love der kan ses
offentligt.
Det er delegeret til afdelingsledelsen i den lokale institution via straffuldbyrdelseslovens
paragraf 67->74, samt en række bekendtgørelser.
NOGLE af disse lokale regler kan man se, hvis man er indsat, i nogle lokale regel-hæfter som er
ret komplicerede med mange henvisninger til lov paragraffer som ingen unge har en chance
for at forstå eller undersøge (de kan jo ikke lige komme på internettet og læse om detaljerne).
eller man kan spørge sin 'fangevogter' om reglerne! - ("indforstået ironi" kan forekomme her!)
For en god ordens skyld skal nævnes at der findes andre typer af disciplinærstraffe end
strafcelleisolation.
Som eksempel kan der lokalt også udstedes bødestraffe til de unge.
For meget små overtrædelser udstedes typisk en "Advarsel" eller en "Notits", som i gentagne
tilfælde kan resultere i yderligere straf, f.eks. bødestraf eller strafcelle.
Det kan også være fratagelse af udgangstilladelser, fratagelse af besøgstilladelser, midlertidig
udelukkelse fra fællesskab, konfiskationer, og, i nogle tilfælde, overførsel til et lukket fængsel
der modtager unge under 18 år.
Som et lille eksempel - Man kan strafcelle isoleres i f.eks. 5 døgn hvis man virker truende verbalt
overfor en fængselsbetjent.
Eller med andre ord - en fængselsbetjent har følt sig truet på grund af verbale skældsord eller trusler fra den indsatte.
Det er jo noget over magtanvendelsesbekendtgørelsens grænser på henholdsvis 2 og 4 timer.
Der skal ikke så meget til på unge-afdelingerne. Normalt vil man vel tro at isolationsfængsling
er noget man bruger i yderste konsekvens når der er tale om farlig vold, drabsforsøg, og andre
meget alvorlige straffelovsovertrædelser, men at råbe truende skældsord til en ansat i
kriminalforsorgen og dermed få 5 døgn i isolationsfængslet er jo noget ude af proportion.
Og, det går da også imod proportionalitetsprincippet i den danske lovgivning.
Proportionalitetsprincippet er meget vigtigt og det er desværre ofte 'glemt' i praksis i det danske system.
At sætte et barn under 18 år i isolation for disciplinære forseelser som i strafferets regi måske kun
ville give en lille bødestraf (eller ingen straf), er helt ude af proportion. At råbe forskellige bandeord
og andre verbale udskejelser overfor personalet berettiger ikke isolation i flere døgn, og er helt ude
af proportion og derfor i strid med loven.
Selv hvis en ung person råber skældsord efter politiet,
så bliver man (måske) anholdt, og løsladt kort tid efter (endt afhøring) og, måske, med senere
bødestraf eller ingenting.
Fra den officielle vejledning til Magtanvendelsesbekendtgørelsen:
Magtanvendelse i form af at fastholde eller at føre en person til et andet opholdsrum skal altid
kombineres med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en hurtig forebyggende
indsats med beroligende tiltag og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede
situationer opstår.
For at bestemmelsen kan bringes i anvendelse er det således ikke tilstrækkeligt,
At en person skubber eller tjatter
til en anden.
Verbale trusler er heller ikke i sig selv nok til at udgøre en risiko.
Et andet eksempel:
En kvindelig ung indsat anmelder en anden indsat (dreng) for sexchikane.
Personalet fører den unge dreng direkte til strafcelle, mens de undersøger sagen nærmere.
De kunne have valgt midlertidig udelukkelse fra fællesskabet, men det bruger de ikke dennegang.
Efter 24 timer returneres drengen fra strafcellen til sin afdeling, da man ikke mener at anklagerne
holder.
Drengen modtager hverken undskyldning eller erstatning, men får information om at han kan
indsende en klage til ... Kriminalforsorgen ...
da det jo naturligvis er Kriminalforsorgen der behandler klager over Kriminalforsorgen.
(slet skjult ironi her...).
Faktisk er det værre:
Klager skal nemlig først til "Inspektionen' i selvsamme institution
hvor en given hændelse har fundet sted.
Og allerede der kan en klage afvises, uden at den
ryger videre til en anden afdeling af kriminalforsorgen
(Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet).
Man kan så godt alligevel sende klagen videre, men med lokalt afslag, er der beskeden
chance for at få medhold.
Direktoratet for Kriminalforsorgen er, i de fleste situationer, den endelige klageinstans vedrørende klager
over kriminalforsorgen. Har man overskud, kan man eventuelt forsøge at klage via Folketingets Ombudsmand.
Faktisk bliver sagen endnu værre:
Man vælger i den officielle rapport, i den konkrete sag, at kalde det for en 'midlertidig udelukkelse', som var dette en tilbageførsel
til eget værelse/celle, selvom det i praksis var strafcelle isolation.
Bemærk at ovenstående eksempler ikke er opdigtede, men er taget fra virkelige hændelser i et
statsfængsel med unge-afdeling.
Se evt. linket med konkrete case-scenarier hvor flere konkrete sager dokumenteres.
Sidebemærkning vedrørende piger og drenge på samme afdeling:
At blande kønnene på samme afdeling er i praksis ofte ret konfliktskabende.
Hvis man på to-mands-hånd taler med personalet på disse afdelinger, er de ret kede af at blande
kønnene idet det næsten altid skaber konflikter som ofte afstedkommer slagsmål, magtanvendelse,
disciplinærstraffe, strafcelle, m.v.
Det er noget der er mere specifikt for unge-afdelinger end voksen-afdelinger (selvom problemstillingen
også findes der). Lad os formode at det nok skyldes en anderledes 'hormonbalance' i lige netop
disse unge aldersklasser.
Det er ret trist at personalet på disse afdelinger så ikke melder tilbage til kriminalforsorgen
at det altså ikke er en speciel god ide at blande kønnene når det drejer sig om de unge under 18 år.
Denne problemstilling vil også fremgå af de dokumenter der findes under afsnittet med konkrete sager / case-stories.
Konklusioner
Kriminalforsorgen har i de seneste år optrappet brugen af strafcelle isolation for disciplinærstraffe
indenfor kriminalforsorgens regi. Det gælder ikke kun for unge under 18 år, men også voksne.
Det er en dårlig tendens,
og der er også mange ’fanger’ der mener at det i mange tilfælde skyldes at personalet bruger det
’af dovenskab’, idet det jo er nemmere for dem at smide dem over i strafcellen og ’få ro’ i lidt tid,
end at gå ind i at løse problematikkerne eller foretage egentlige politianmeldelser
(som er besværligt for personalet (og politiet)).
Fængselsbetjentene er sådan set enige i at der er for mange strafcelle isolationer. Deres holdning
er at det skyldes mangel på personale-ressourcer.
Uanset hvad årsagen er, og måske har alle ret!,
så er det en meget dårlig tendens.
Det er selvsagt nemmere at strafcelleisolere den unge, end at arbejde med
løsningsorienteret pædagogik!
hvilket jo kræver personale der er bedre uddannet i konflikthåndtering, og ja, måske mere personale.
Man burde også overveje at udarbejde
et "Normalreaktionsskema" specifikt for børn og unge under 18 år,
så det er tilpasset lovgivningen, herunder "Magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge".
Og, man burde kigge på om ikke man kan bruge
andre disciplinærstraffe end strafcelle
isolation når det drejer sig om discliplinære forseelser som måske ikke er deciderede overtrædelser
af straffeloven.
Endeligt, så burde man overveje at
opdele kriminalforsorgen
i en del der har med voksne at gøre og en del der kun
har med unge mellem 15 og 18 år at gøre.
I nogle af de links der er angivet forneden, er der mere information om kriminalforsorgens øgede
brug af strafcelle isolation som disciplinærstraf, samt information om de skadelige virkninger der
er ved at isolere mennesker, herunder, i særdeleshed, børn.
Skrevet af Johnny F. Lauridsen.
Email: johnnyfribert@gmail.com